Rådgivning · AI & Data
Et godt datagrundlag. Bedre beslutninger.
Vi hjælper jer med at skabe sammenhæng i jeres data og bruge analyser, automatisering og AI, hvor det giver værdi i hverdagen.
Gode analyser begynder med et godt datagrundlag.
Vi kombinerer dataanalyse med teknisk indsigt i systemer, databaser og software. Før vi importerer og arbejder med jeres data, undersøger vi kvaliteten, strukturen og sammenhængen med jeres forretning.
Datamodenhed handler om, hvor godt virksomheden kan indsamle, forstå og bruge sine data. Vi ser både på teknikken, ansvaret og de rutiner, der gør data anvendelige i hverdagen.
Værktøjer og teknik
Kan data hentes fra jeres systemer og databaser, opdateres og forbindes på tværs? Vi undersøger mulighederne for integration og automatisering.
Organisering og kultur
Hvem har ansvar for data, og hvordan bruges de? Vi ser på roller, ledelsens opbakning og medarbejdernes rutiner.
Kvalitet og struktur
Er oplysningerne korrekte, komplette og forståelige? Vi ser efter mangler, dubletter og forskellige definitioner, før data bruges i en analyse.
Fra data til analyser, automatisering og AI
Vi strukturerer og sammenholder data, finder mønstre og omsætter resultaterne til konkrete forbedringer. Det kan være rapportering, beregninger, automatiserede kontroller eller machine learning (ML), når opgaven og datagrundlaget egner sig til det.
Datakvalitet sætter rammerne for, hvor pålideligt et resultat kan blive. Derfor vurderer vi også, om data er relevante og repræsentative for opgaven, og kontrollerer resultaterne. AI kan hjælpe med at forklare komplekse analyser, men den faglige vurdering er stadig nødvendig.
Hvordan kan datamodenhed udvikle sig?
Disse fem trin beskriver en mulig udvikling. De overlapper ofte, og en virksomhed kan være langt fremme på ét område og have behov for at styrke et andet.
- Dataindsamling — få overblik over kilderne og indsamle relevante oplysninger.
- Dataanalyse — strukturere data og undersøge mønstre og udvikling.
- Dataintegration — skabe sammenhæng på tværs af systemer og fælles definitioner.
- Databaserede beslutninger — bruge analyser aktivt i ledelse og drift.
- Løbende forbedring — følge effekten og bruge automatisering, ML eller AI, hvor det giver værdi.
Det vigtigste er at løse jeres behov. AI er ikke et mål i sig selv.
Hvor godt står jeres datagrundlag?
Besvar otte spørgsmål og få en vejledende vurdering samt forslag til næste skridt. I behøver ikke kende alle svarene.
Svarene behandles kun her i browseren og gemmes eller sendes ikke. Screeningen er en selvvurdering; en egentlig vurdering kræver, at vi undersøger jeres data og arbejdsgange.
Vi ser på systemer, datakvalitet, ansvar og brugen af data i hverdagen.
20 minutters gratis online sparring for nye kunder
Lad os tale om jeres data.
Vi tager udgangspunkt i jeres hverdag og finder sammen et relevant næste skridt.